Ydelse

Sparring og konsultation

Coaching og executive coaching — når beslutninger og løsninger skal virke i din dagligdag.

Coaching

Coaching er professionel sparring. Rådgivning, der ofte omhandler konkrete udfordringer, dilemmaer eller områder, hvor man ønsker at udvikle og forbedre idéer, løsninger eller strategier.

Overvejer du coaching? Coaching er for dig, der søger viden og løsninger til at håndtere udfordringer i opgaver, roller eller transitioner mellem dem — gennem sparring, refleksion og vejledning.

Executive coaching

Executive coaching er konsultation. Det er professionel rådgivning og vejledning, der hjælper med personlige, sociale eller psykologiske udfordringer, som påvirker dig og dit arbejde. Det er dybere og indlevende samtaler, hvor du får indsigt i dine reaktioner, følelser og udfordringer — og vejledning til at finde løsninger, der styrker din rolle, din udvikling og dine præstationer.

Overvejer du executive coaching? Det er for dig, der har ansvaret for at omsætte strategi og planer til daglig drift og forretning, og som søger viden og løsninger, der kan skabe det bedste match mellem ambitioner og dagligdagens forretning og kultur — hvor din adfærd er en del af ledelsesrollen.

Indhold

Coaching, når det er bedst

Målrettet vejledning

Fokus er dine opgaver og roller i din professionelle hverdag.

Undersøgelse og refleksion

Vi undersøger dine tanker og handlemønstre.

Enkelt og tilrettet forløb

Fra 45 minutters servicecheck til fem sessioner i ét forløb.

Executive coaching, når det er bedst

Målrettet vejledning

Vi tager udgangspunkt i dine mål, prioriteringer og udfordringer. Sammen udvikler og tester vi strategier, der hjælper dig med at navigere i din rolle.

Undersøgelse, selvindsigt og refleksion

Vi undersøger dine handlinger og beslutninger for at give dig en dybere forståelse af din ledelsesstil.

Balance i pres og præstation

Vi arbejder med dine følelser og tanker, så du kan finde autenticitet og håndtere spænding og balance i din ledelsesrolle.

Personlig udvikling

Executive coaching garanterer ikke forandring, men giver indsigt i dine styrker, muligheder og udfordringer som leder — et fundament for udvikling og vækst.

Pragmatisk og skræddersyet

Forløbene tilpasses det konkrete behov — for eksempel klippekort med fem sessioner à halvanden time eller tre sessioner à en halv dag. Fysisk eller virtuelt. Vi finder den løsning, der passer dig.

Forankret i din dagligdag

Forløbet starter og slutter i din konkrete dagligdag, så det altid er relevant for dig og din organisation.

Cases

Eksempler fra praksis

Anonymiserede forløb med konkret udbytte for både personen og virksomheden.

Skal vi tage en uforpligtende snak?

Ring eller skriv, så finder vi hurtigt ud af, om et forløb er det rigtige for dig.